​Lisbeth Eriksen
Speciallæge i gynækologi & obstetrik

P-piller

Kvinder som er familiært disponeret for blodprop, som har haft blodprop eller brystkræft, eller som har migræne med aura bør som udgangspunkt ikke tage p-piller. Husk i givet fald at gøre din læge opmærksom på disse forhold. 


P-piller virker på 2 måder, 1: hæmmer ægløsning. 2: ændrer sekretet i livmoderhalsen, som derved bliver uigennemtrængelig for sæd (samme virkning som mini-piller).

P-piller tages typisk 21 dage efterfulgt af 7 dages pause. Man må aldrig overstige de 7 dages pause, derved risikerer man at æggene udvikles og pillerne bliver usikre. Faktisk får 6% af alle kvinder ægløsning efter en pause på 7 dage og flere hvis pausen er længere. Derfor anbefaler vi i dag at man holder en kortere pause eller helt springer pausen over. Man kan gøre som følger:

1: 2-3 pakker p-piller, 4 dages pause osv. eller -

2: p-piller helt uden pause. Hvis der kommer pletblødninger (gennembrudsblødninger) holdes 4 dages pause, så slimhinden afstødes. Denne behandlingsform er især fordelagtig, hvis man lider af menstruationssmerter.

Det er vigtigt, at du tager p-pillerne på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Hvis du har problemer i form af pletblødninger, kan det skyldes svingende hormonkoncentration i blodet, f.eks. som følge af glemte piller.


Venøs trombose (blodpropper)

En kvinde <30 år der ikke anvender p-piller har en risiko for 2/10.000 for at få en venøs trombose (blodprop i benet).

Har man følgende risikofaktor: familiær disposition, overvægt, åreknuder, høj alder, tidligere blodprop er risikoen 4-8/10.000.

P-piller øger risiko for venøs trombose, og den varierer med typen af hormon og dosis af hormon.

Tager man p-piller med 1. eller 2. generations gestagen øges risiko for venøs trombose med 3, mens p-piller med nyere 3. og 4. generations gestagen øger risikoen 5-6 gange afhængig af østrogendosis.

Risikoen er 50 % højere det første år man anvender produktet. Skift direkte fra et produkt til et andet indebærer ikke øget risiko, mens kvinder der starter efter en p-pille pause på 3 mdr. eller længere igen vil opleve forhøjet risiko. Derfor skal p-piller vælges i samråd med din læge, og du skal kontrollers hos din læge 3-6 måneder efter start

Får du symptomer med smerter i benet, hævet ben, åndenød eller humørsvingninger. skal du altid henvende dig til din praktiserende læge til kontrol.


Hvis du starter i p-pille behandling skal du kontrolleres x 1 årligt hos din praktiserende læge. 








11.10.2018 24 udgave

Revideres næste gang 11.11.2023

​Lisbeth Eriksen Speciallæge i gynækologi & obstetrik - Ahlefeldtsgade 18, 1 tv, 1359 Kbh.K - Tlf.33131382